Vikariat kommunikation og markedsføring
Vikariat kommunikation og markedsføring
Har du lyst til at arbejde i et internationalt miljø for en grønnere fremtid og en renere planet? Vær med til at skrive historie!
Greenpeace søger en kreativ og resultatdreven fundraiser, der brænder for kommunikation, indsamling og relationsopbygning, til et vikariat på vores kontor i København.
Stillingen er et vikariat med 1. februar 2021 (eller efter aftale), og det løber til 1. oktober 2021, med mulighed for forlængelse. Der er tale om en fuldtidsstilling.
Vores arbejde finansieres 100% af privatpersoner, derfor er god og effektiv kommunikationen til vores støttemedlemmer afgørende for os.
Du vil komme til at arbejde med kommunikation til vores eksisterende støttemedlemmer via traditionelle og digitale kanaler med fokus på at opbygge langsigtede relationer og skaffe ekstra bidrag til vores arbejde. Som redaktør projektleder, koordinerer og budgetstyrer du produktionen af vores printede magasin på nordisk plan - og er også indholdsansvarlig.
Du vil indgå i et nordisk team, som samarbejder om at nå vores indsamlingsmål og engagere vores støttemedlemmer gennem kreative kommunikations- og markedsføringsstrategier, analyser, segmentering og tests. Du vil også få mulighed for at samarbejde med vores programafdeling om at sikre, at kommunikationen af vores kampagner engagerer nye og eksisterende støttemedlemmer.
Om dig
Vi forventer, at du interesserer dig for miljøet og deler vores værdier. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at udvikle dig professionelt på en arbejdsplads, som opfordrer til innovation og kreativitet.
Kvalifikationer:
-
Du har erfaring med indsamling og markedsføring.
-
Du er en dygtig skribent med en sikker fornemmelse for målgrupper og med erfaring med copy writing og oversættelser.
-
Du er en dygtig projektleder, som har erfaring med strategisk planlægning og implementering. Erfaring med budgetansvar vil være en fordel.
-
Du taler og skriver fejlfrit dansk og kommunikerer flydende på engelsk.
-
Erfaring med SMC eller lignende systemer og Wordpress er en fordel
-
Du er social, løsningsorienteret og en god holdspiller.
-
Du er analytisk og drevet af at skabe resultater.
Om os
Greenpeace er verdens største uafhængige miljøorganisation og har i mere end 45 år arbejdet for at give vores fantastiske planet en stemme for fremtidige generationer. Vi accepterer hverken penge fra stater eller virksomheder, hvilket gør os i stand til at være en uafhængig stemme, der alene taler for miljøets interesser.
Greenpeace er en dynamisk og mangfoldig arbejdsplads, hvor to dage sjældent er ens. Det er en udviklende og inspirerende arbejdsplads, hvor du får indblik i, hvordan en global organisation arbejder, og bliver en del af kampen for et bedre miljø.
Din ansøgning
Send din ansøgning og cv snarest og senest 29 november 2020. Vi forventer at indkalde til samtaler løbende.
For yderligere information om jobbet kontakt: Lisbeth Dina Jensen, DRM, tlf 27 20 20 23 eller Fundraising Manager Karin Petersen på 27 29 28 87
Adresse: Greenpeace, Njalsgade 21 G, 2300 København S, Denmark